Måske kender du ovenstående sang, fra da du var barn? Og hun har jo fuldstændig ret - mor. Der er ikke noget bedre end et par gummistøvler i det danske utilregnelige vejr. Med et par gummistøvler kan du tage ubekymret ud i naturen, i haven eller på stranden og blive blæst igennem. Du er fri for at tænke på, om dine hvide sneakers eller lækre læderstøvler bliver ødelagte. Derfor slipper du for alle bekymringer med et par gummistøvler fra Sanita.
Et par gummistøvler behøver nemlig ikke at være ukomfortable, sidde dårligt på foden eller være noget, du skal slæbe efter dig med tunge skridt. Udgangspunktet for vores gummistøvler er, at de skal sidde godt, være behagelige at have på, og så skal de selvfølgelig holde alt vand ude. Og det gør vores gummistøvler! De sidder dejligt på foden, så du kan holde til at have dem på dagen lang uden, de glider op og ned af hælen og laver vabler.
Men hvad med looket? Gummistøvler er da lidt tarvelige at se på, tænker du nok. Men nej, ikke Sanitas gummistøvler. Tendensen er, at gummistøvler ikke længere bare skal være praktiske - de skal også være smarte. Og på det område har vi gjort os rigtig umage og udviklet nogle gummistøvler, som, vi selv synes, er ret fede. Både i korte og lange modeller. Vores gummistøvler findes i mange forskellige farver - nogle mere skrigende end andre, så du kan finde et par, som matcher din personlighed.
Gummistøvler i flot design med god komfort - Vi kalder dem gummistøvlehybrid!
Er du typen, der tager til festival? Så har du vel også et par gummistøvler. Hvis ikke, så er det med at få anskaffet et par, for de er uundværlige på en smattet festivalplads. For det regner med garanti den dag, du har besluttet dig for at tage ud og danse på en stor åben plads til noget lækkert musik og drikke en masse fadbamser. Eller også sprøjter det med øl alle vegne, som du nødig vil have på din yndlingssneakers.
Men seriøst? Jeg kan jo ikke have gummistøvler på til festival - det ødelægger det ellers så gennemtænkte og cool festival-look. Jo, det kan du sagtens! For vi har nogle fede gummistøvler, som ikke ser ret gummistøvle-agtige ud. Vores kortskaftede gummistøvler, som findes i flere forskellige farver, er super cool og vil passe perfekt til en tur på festival. Med sådan et par er du fri for våde og kolde tæer, uden at du skal gå på kompromis med stilen og komforten. For hvem gider toppe de i forvejen slemme tømmermænd med en forkølelse en hel uge efter den gode fest? Nej vel. Find dine nye gummirøjser her - eller ønsk dig dem i gave.
Så lad ikke det danske, ofte våde vejr, være en hindring for at komme ud og få dit fix af frisk luft. Med et par Sanita gummistøvler og et godt sæt regntøj, er du sikker på at komme fuldstændig tør ind igen. Til en tur i skoven eller stranden vil det være ideelt med et par højskaftede gummistøvler, så du er sikker på at holde al vand ude. Skal du derimod en tur i haven, vil et par lavskaftede gummistøvler være tilstrækkelige.
Fælles for alle vores gummistøvler er, at de er komfortable at have på og sidder godt om foden, så du sagtens kan gå en lang tur på din yndlingsrute uden at fortryde dit valg af fodtøj undervejs.
Tag ungerne med ud og hoppe i vandpytter
Lad bare ungerne hoppe i vildskab i alle de vandpytter, de kommer forbi - med et par Sanita gummistøvler til børn er det en leg for både børn og voksne. Børnene undgår våde strømper, og forældrene undgår bekymringen om våde tæer, forkølelse, ødelagte sko og konflikten om, om man må hoppe i vandpytten eller ej.
Find hellere et par gummistøvler til dit barn - og et matchende par til dig selv her og hop med. Vi lover gode grin og glade børn!